Skip to main content

Stukkens historie

business
5. august 2021

Ornamentikken, som vi bedst kender den i form af stuk, kom til Europa med indførslen af den italienske stukkaturkunst omkring 1540. I Danmark kunne man beundre den første stukkaturkunst på Sønderborg slotkapels hvælvinger fra ca. 1570.

I det 17. århundrede fik stukkaturkunsten for alvor vind i sejlene i Danmark. Det var ikke mindst pga. Christian IV´s interesse for Englands mange slotte med udsmykninger i stuk, som der havde fået stor udbredelse i anden halvdel af det 16. århundrede. Kongen indledte århundredet med opførelsen af Frederiksborg og Rosenborg, som begge var rigt dekoreret.

Stukkaturkunsten fandt vej til det borgerlige overklassebyggeri i midten af det 17. århundrede og blev med tiden et fast element i private boligbyggerier uanset klasse.

Den oprindelige stuk har haft sin plads i nyt byggeri lige siden, og stukkatører har arbejdet med stort set uforandrede materialer, teknikker og værktøj, omend udtrykket har ændret sig.